Din køkkenchef på nettet
2 æg
1/4 tsk salt
0,8 dl olie
3 fed finthakkede hvidløg
1 finthakket løg
2 røde chili uden frø hakket meget fint
1 tsk rejepasta
1 tsk korianderfrø
1/2 tsk sukker
400 g rå kongerejer, uden tarm og skal
200 g oksetyksteg i fine skiver
200 g langkornede ris, kogte og afkølede
2 tsk kecap manis
1 spsk soyasauce
4 finthakkede forårsløg
1/2 fintstrimlet salathoved
1 agurk i tynde skiver
3 spsk sprødstegte løg
Lækker krydret risret med æg.
Pisk æg og salt sammen, til det skummer. Varm en stegepande op og
smør den med lidt olie; hæld ca. en fjerdedel af æggeblandingen i
panden og steg 1-2 minutter ved mellemvarme, til omeletten er fast.
Vend omeletten og steg den anden side i 30 sekunder. Tag omeletten
af panden og gentag med resten af æggeblandingen.
Lad omeletterne køle af. Rul dem forsigtigt sammen og skær dem i
fine strimler; sæt dem til side.
Bland hvidløg, løg, chili, rejepasta, koriander og sukker i en
foodprocessor eller morter og blend eller mal til en pasta.
Varm 1-2 spsk af olien op i en wok eller stor stegepande; tilsæt
pastaen og steg ved høj varme i 1 minut, eller til det begynder at
dufte krydret. Tilsæt rejer og kød og lynsteg i 2 til 3 minutter,
eller til det skifter farve. Hæld resten af olien og den kolde ris
i wokken. Lynsteg, til risen er gennemvarm, og mos alle klumper.
Tilsæt kecap manis, soyasauce og forårsløg og lynsteg i et minut
til.
Anret salaten langs kanten på et stort fad. Læg risen i midten og
dekorer med omeletstrimler og agurkestykker samt de stegte løg.
Server straks.
Denne ret tager ca. 25 minutter at forberede og 15 minutter at tilberede.
Middel.
Middel.
Hvor intet andet er opført er opskrifterne beregnet til 4 personer.