Din køkkenchef på nettet
3 hele hvidløg ca 35 fed
1 stor bornholmerhanekylling
ca 200 gram flødeost eller mager blød ost
1 spsk hakket purløg
1 spsk hakket persille
Salt og peber
ca 250 gram grønne druer ( uden kerner )
1 kvist rosmarin
ca 30 gram smør
Kog de upillede hvidløg (bortset fra 2 fed) ned i en gryde med kogende vand i 30 sekunder.Lad dem dryppe af og pil dem. Lad dem koge i yderligere 2 minutter,hæld dem op i et dørslag og stil dem væk. Pil et af de tiloversblevne fed og skær det midt over.Gnid snitfladen henover brystet på kyllingen ,på lårene og skær de to halve fed i skiver. Pil og knus det sidste fed og blend det sammen med ost,purløg og persille.Smag til med salt og kværnet peber. Stik forsigtigt fingrene ind under skindet på kyllingens bryst og løft det forsigtigt. Læg osteblandingen ind mellem det løsnede skind og brystkødet,så det dækker hele brystet. Fyld kyllingen med blancerede hvidløg og druer og det meste af rosmarinen. Læg kyllingen i et smurt ildfast fad o og stik skiver af hvidløg og resten af rosmarinen ind mellem vinger og ben. Drys med salt og læg et par smørklatter ovenpå kyllingen ,stil den i ovnen og steg i ca 1time og 30 minutter, på 180 grader , indtil kyllingen er gennemstegt og skindet er gyldent og sprødt. Serveres med en god salat eller frisk pasta og tomatsalsa.Brød og vin.
Denne ret tager ca. 30 minutter at forberede og ca 1time 30 minutter at tilberede.
Ikke angivet.
Ikke angivet.
Hvor intet andet er opført er opskrifterne beregnet til 4 personer.